Kære Godsbaneianere,

Tak for et fantastisk år! Uden tvivl det bedste i Godsbanens historie.
2015 var året, hvor Godsbanen har gjort sig bemærket.

Vi mødte talstærkt op til den ekstraordinære generalforsamling i maj og fik stemt fusionen mellem Alabus 3 største boligorganisationer igennem – det kan vi være stolte af. Vi viste “de gamle” at beboerdemokratiet lever!
Det var også året, hvor byggesagsskandalen har ramt os, men endnu engang kan vi kun understrege, at det nok ikke kommer til at have betydning for vores hverdag som beboere.
Det var samtidig året, hvor en beboer i en af Fjordblinks ungdomsboliger blev valgt ind i organisationens øverste ledelse, organisationsbestyrelsen, da Sebastian stormede ind under forårets generalforsamling sammen med en tidligere formand for Fjordblink og skubbede to siddende OB’ere ud. Dette kan vi være stolte af, og udover at vi har haft en stemme med, når beslutningerne skulle tages, så har det bl.a. også givet afkast i form af øl til sommerfesten.

2015 var også året, hvor vi fik genstartet det sociale efter et par år med dødvande. Både arrangementet med pizza & øl efter fusionssejren i maj, sommerfesten i august og julefrokosten har været 3 større festlige begivenheder, som vi har betragtet som værende succes’er.

Derudover fik vi startet vores torsdags madklub, og det går godt, men vi håber at endnu flere vil bruge et par timer hveranden torsdag på, at lave mad og have lidt socialt samvær med deres naboer i 2016.

Året vi går i møde ser vi i bestyrelsen meget frem til. Vi tror det bliver et endnu bedre år. Fredagsbaren bliver bygget i selskabslokalet, og en masse forbedringer vil blive foretaget her, hvilket i vil kunne mærke i jeres dagligdag. Den eksisterende cykelparkering vil blive udvidet, så der forhåbentlig vil blive plads til flere, samt at vi ikke længere vil have problemer med at cyklerne vælter nede gården når det blæser. Samtlige festlokaler vil blive forbedret da vi allerede nu har fået installeret vores nye brik system og dette vil blive taget i brug i det nye år. Der vil blive installeret både rumklangs isolering og toiletter i fælleslokalerne, så de også bliver mere behagelige at bruge til fester og lignende.

Næste år vil byde på månedlige arrangementer (dog ikke i januar) af forskellige karakter. Vi er allerede nu så småt ved at planlægge en vinsmagningsaften. Derudover vil torsdagsmadklubben fortsætte. 3-4 større fester – en til påske, en sommerfest/velkomstfest til de nye, en julefrokost og måske en 4. Fredagsbaren kommer op at stå, og vil åbne i løbet af februar eller marts. Vi håber I vil tage godt imod disse initiativer.

Vi er glade for at ligge så mange timer i arbejdet for Godsbanen, og håber at I fortsat vil støtte op om det sociale næste år. Hvis nogen vil stå for en torsdagsmadklub med hjælp fra bestyrelsen. Vil hjælpe til med fredagsbaren eller være ansvarlig for et af de månedlige arrangementer, så tøv ikke med at kontakte os. Husk at uden jer, intet liv på Godsbanen.

MVH
Afdelingsbestyrelsen for Boligforeningen Fjordblink afd. 35
Morten Bach Nielsen, Afdelingsbestyrelsesformand
Caroline Rask Lafontaine, Næstformand
Charlotte Kjær, Søren Søndergaard Batz, Søren Buch Jensen, Christian Camoro Bach, Mette Olesen & Sebastian Korsbakke Jensen